| En initiativgruppe arbejder for at etablere en udendørs aktivitetspark lige midt i Varde. I det fantastiske naturområde, hvor Varde Sommerland tidligere lå, kan der skabes en unik park, som rækker helt ind i hjertet af Varde by.
AktivParkVarde kan blive Danmarks første, største og bedste udendørs motions- og idrætsanlæg med mulighed for en række spændende aktiviteter: klatring, mountainbike, kajak, løb og meget mere. Aktiviteterne skal kombineres med indbydende og åbne opholdsområder med cafe, udendørs overnatning, bål og grill.
I de senere år har både politikere, borgere og medier interesseret sig for etablering af en AktivParkVarde. Der er fremført gode ideer og i 2009 er en egentlig initiativgruppe nedsat. |